Velkommen, og tak fordi du bruger dit øjeblik her.

Jeg har:

• gennem Sindsarbejde fået en øget bevidsthed om mine ubevidste reaktionsmønstre, og derefter kunne fralægge mig automatiske og ukonstruktive reaktionsmønstre..
• fået renset ud i min krops aflejringer fra tidligere oplevelser som forårsagede ubevidste automatiske tankegange og følelser
• gennem meditation oplevet at jeg er blevet bevidst om mine negative og begrænsende overbevisninger om mig selv og andre. Når jeg er bevidst om, at de bare er en del et gammelt tankemønster, kan de gamle overbevisninger ikke længere automatisk sætte dagsordenen
• gennem coaching set nogle barske sandheder i øjnene og udviklet mere mod til at være tro mod mig selv og nå mine mål indenfor personlig udvikling og mit liv som iværksætter
• gennem meditation lært at være mere til stede i nuet og have sanserne vakt mere end nogensinde
• omprogrammeret nogle af mine tankemønstre, som tidligere begrænsede min udfoldelse, så jeg ikke længere reagerer ud af frygt, men derimod responderer på virkeligheden ud af frihed, kærlighed og skabertrang
• gennem meditation lært at acceptere det der er, og ikke arbejde imod livets kendsgerninger
• gennem refleksioner over personligt ansvar lært mig selv at tage ansvar for alt hvad der ligger inde for min rækkevidde og med fred i sindet lade resten være op til andre
• gennem bevidsthed om bevidstheden fået forbindelse til følelsen af frihed
• gennem Sindsarbejdet kommet tættere på mig selv og reagerer derfor mere ud fra mine inderste behov og tør med ro i sindet at vælge til og fra i livet
• fået en erkendelse af at jeg skaber den virkelighed jeg inderst inde ønsker for mig selv. Når der er udfordringer kan jeg Sindsarbejde med dem
• lært at det er hvordan vi har det med hvordan vi har det, der er afgørende, ikke hvordan vi har det.

"en ren tavle".

Som små børn stråler vi af livsenergi. Vi er åbne og nysgerrige for verden som den er. Vi er tillidsfulde og vi er i stand til at sige(skrige) fra, når vi ikke kan rumme mere.
Sådan er vi, eller sådan er vores sind, indtil vi af vores forældre og nære omgivelser, får af vide at vi skal opføre os på en vis måde. Vi får af vide at vi skal dæmpe os, vi får af vide at vi ikke kan, skal, behøver eller må føle som vi gør.

Oplevelsen af at vi ikke kan være som vi er, sætter spor i os, og for hver gang vi udsættes for en, for vores lille menneske begrænsende oplevelse, så styrkes vores oplevelse af at vi nu ikke er OK som vi er. Følelsen af ikke at være ok, eller forkert i forhold til andre, er det vi populært og med en lidt bred term kalder selvværdsproblemer.

Billedligt kan vi på flere måder beskrive hvordan et sind bliver til, og hvorfor vi ofte som unge og voksne ender med en lavere selvfølelse og lavere indre glæde.

Når nu vi omtaler vores fortid som "skyldneren" i vore nutidige problemer, så er det vigtigt at slå fast at vi ikke skal til at dele skyld ud til alle dem vi har kendt. Selvom det er nærliggende at finde og skælde dem ud som er "skyld" i vore problemer, så har vi en fordel i at finde kilden til skyldsoplevelsen i vores sind, som "så fint" opbevarer oplevelsen for os.

Tør du antage at du er den der holder fast i de ugunstige følelser til dig selv?

Som voksne har vi det med at afvise at tingene var så slemme. For set i bakspejlet, så er det jo overstået, alle kan da håndtere at blive skældt ud en gang i mellem. Problemet er at så klogt og rationelt et vores barnlige ubevidste sind bare ikke. Vores ubevidste sind, eller vores overlevelsesinstinkt har det med at gemme oplevelserne med præcis den ladning og vægt som de blev opfattet da de opstod.

Jeg kender selvfølgelig ikke dit svar, men mange unge og voksne oplever at der ikke trænger så meget lys igennem, som de godt kunne tænke sig. På et tidspunkt i deres liv, husker de at der var mere glæde. Man kunne sige at der var mere lys der trængte igennem.

Når vi i en tidlig alder oplever at vores nære voksne ikke accepterer os som vi er, så er vi underlagt en universel pligt til at høre efter. Noget forskning siger at alle udsagn sagt til børn under 7 år, er et direkte "download" for dem. Børn i den alder sluger budskabet helt, fordøjer det ikke, og stiller ikke spørgsmål til om det er sandt.

Det er selvfølgelig godt, når vores voksne handler med en ægte hensigt om at passe på os, men mindre heldigt er det når deres egne frustrationer ender som udsagn om hvordan vi ikke passer ind i deres verdensbillede. Det er her vi oplever de første tegn på at vi, i deres øjne ikke er ok, og grundet vores unge alder, tror vi helt og holdent på det.

for at vende tilbage til Sindsrøret, så vil jeg invitere dig til at betragte hver oplevelse du har haft i dit liv, hvor du ikke har følt dig OK, som en aflejring der skygger for lyset der kommer fra neden. Så nu hvor længden af røret svarer til din alder, så vil der i rørets fulde længde, og helt fra bunden, være større eller mindre aflejringer hele vejen op til i dag. Aflejringerne kan have karakter af simpelt svigt da vi var små, de kan være manifestationer af traumer, og de kan også være et udtryk for at vi i vores teenageår igen ikke blev mødt med de ønsker og følelser vi havde for os selv.

oplever du noget lignende?

Når du gennem dit liv, som alle andre på planeten, har oplevet ting som gjorde dit væsen uret, så sættes der små aflejringer i Sindsrøret. Den enkelte aflejring har i sig selv sjældent en stor betydning, men flere og flere af samme art vil have stor indflydelse på den mængde lys der trænger igennem op til dit nutidige dig.

Så hvordan er dit Sindsrør?

Kan du lyset skarp og klart? kan du se noget lys, eller kan du kun se refleksionen af det lys som engang var?