Detaljer om kurset : Ressource-spejlende dialog
Udbytte: Medarbejdere der løfter niveauet i samtaler med kollegaer og borgere
Kursusdagen præsenterer den ressource-spejlende tilgang, og handler om hvordan vi gennem samtaler kan hjælpe hinanden med at opdage og aktivere de ressourcer, der allerede findes.
I stedet for at fokusere på problemer, mangler eller dybe spørgsmål, træner vi evnen til at spejle styrker, muligheder og potentialer hos andre.
Deltagerne lærer blandt andet
1. hvordan man stiller spørgsmål, der "befrier" ressourcer og indre styrker
2. at genkende og forstærke det, der virker, i en samtale,
3. at skabe en ramme, hvor både nærvær og udvikling kan blomstre.
Gennem øvelser, egen refleksion og dialogtræning får deltagerne erfaring med at bruge ressourcespejling i arbejdsmæssige relationer og i hverdagen.
Resultatet er en opløftende samtalestil, hvor mennesker oplever sig selv som stærkere, mere kompetente og mere frie og mere glade.
Om Kurset
Ressource-spejlende dialog er et kursus for dig, der ønsker at løfte dine samtaler professionelt og privat, gennem en enkel og kraftfuld metode. Mange samtaler kommer til at fokusere på problemer og begrænsninger. Med ressource-spejling vender vi blikket mod det der allerede fungerer, og skaber rum for udvikling gennem anerkendelse og nye perspektiver.
På kurset lærer du, hvordan du kan spejle det usagte, løfte den anden gennem opmærksomhed og styrke forbindelsen i relationen. Metoden bygger på erfaringer fra coaching, terapi og fra den avancerede del af NLP, og kan bruges af alle der ønsker mere nærvær og klarhed i deres samtaler.
Vi arbejder med øvelser, refleksioner og cases, der giver dig konkrete redskaber til at lytte aktivt, stille styrkende spørgsmål og spejle ressourcer på en måde, der skaber tillid og fremdrift.
Uanset om du arbejder med mennesker i omsorg, undervisning, ledelse eller terapi eller blot ønsker at blive bedre til at skabe meningsfulde samtaler i dit eget liv, giver Ressource-spejlende dialog dig indsigt og værktøjer, du kan bruge med det samme.
Pris på kursusdage i 2026
| Ydelse |
Varighed |
Kursusdeltagere |
Pris ekskl. moms |
| Hel kursusdag |
6-7 timer, fx fra kl 9.00 - 15/16.00 |
2 - 12 |
12.500 kr |
| Halv kursusdag |
3 timer, fx fra kl 9.00 - 12.00 |
2 - 12 |
8.500 kr |
| * Hvis kursus foregår hos jer og I befinder jer uden for sjælland, tillægges prisen transport efter statens takster samt evt. bro eller færge, samt overnatning hvis afstanden er stor. |
| ** Hvis I har flere end 12 kursusdeltagere finder vi også en løsning på det. Både i forhold til pris og setup. Jeg vil i første omgang anbefale at I deler gruppen op, da større grupper får mindre ud af undervisningen |
| Læs handelsbetingelser her |